Vi håber på en sæson 2022/2023 uden Covid 19 afbrydelser, selvom der foreligger en lille risiko for restriktioner endnu. Det har været dejligt at opleve den energi og opbakning vi havde i foråret, hvor vi efter næsten et år med forsamlingsforbund, måtte samles igen, for at afholde de traditionsrige aktiviteter, som Natminton og Bowlingtur. Den gamle tradition Klubmesterskab var også tilbage på programmet, og sikker en dag med mange ungdomskampe, forældredublene og bedsteforældrene jublende på sidelinjen. Som det var fremhævet på vores Generalforsmaling oplever vi en stor fremgang i ungdomsafdelingen. Det bød på en spændende udfordring at få baner nok til at rumme alle de glade unger. Grundet det, er vi nødsaget til, at lukke baneudlejning 19-20 onsdag i Hal 1 for den kommende sæson, da det er der vi havde flest ubenyttede baner.
Denmark Victor Junior i uge 42 bliver større og større hvert år, og nåede helt til Langeskov, hvor DGI Danmark og Badminton Danmark tilbyder LBK en aftale om at afvikle turneringen i Langeskov hallerne. Vi opfordrer alle til at støtte klubben og der vil være opgaver til alle. Bestyrelsen takker Johnny Klint for hans engagemnt i klubben i over 25 år. Johnny valgte i år ikke at genopstille til bestyrelsen, men fortstætter hans arbejde i Senior afdelingen.
Tutten: Hver den 1. mandag i måned, start 5. september, vil der være fællesspisning i Tutten. Der vil være blive oprettet en begivenhed på Facebook til tilmeldning og der vil blive en mindre brugerbetaling pr. gang.
Klubtøj: I denne sæson forsætter vi med det klubtøj vi fik i forerige sæson, da tøjaftalen gælder for 2 sæsoner! Hvis der er nye eller gamle medlemmer der ønsker at købe et sæt, bedes de rette henvendelse til Gitte Carlsen eller Rikke Larsen.
Information om brug af billeder: Vi tager billeder af klubbens aktiviteter og klubliv i forbindelse med vores arrangementer som ex. juleafslutning, Natminton, Klubmesterskab, bowlingtur som vi melder ud i vores facebookgruppe “LBK Ungdom”.
Der er ikke tale om portrætbilleder men mere billeder af glade aktive børn.
Persondataforordning: For os er der intet nyt – vi har altid passet godt på dine data – men vi har for god ordens skyld, opdateret vores privatlivspolitik for at gøre ekstra opmærksom på, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi behandler disse oplysninger og ikke mindst hvilke rettigheder du har i forbindelse med indsamlingen af netop dine oplysninger.
|